|
Velkommen til Carlshøj Curiosa
Her finder du et bredt udvalg af unikke gamle møbler og interiør til din bolig og have. Vi opkøber og udvælger selv alle vore varer og vi har valgt ikke at lægge os fast på en bestemt indretningsstil. Vores stil er derfor nærmest en blanding af fransk landstil, country-stilen og den industrielle factory vintage stil, med vægt på netop Curiosa - altså ting som er sjove og unikke, og derfor kan tilføre din bolig både humor og personlighed.
Hvordan finder jeg rundt på siden?
Klik på knapperne øverst – eller linkene her: Møbler, Diverse boliginterieur, Ting til haven, Dekorationssiden, Småtingsafdelingen, Børnesiden, Billeder og Bøger.
Du kan også nøjes med lige at se Sidste nyt.
Et klik på Kontakt åbner straks en mail til os på alle siderne. (Hvis din mail ikke er integreret på din pc, så får du lige mailadressen her: carlshoej@hotmail.com.)
På siderne er hver enkelt ting beskrevet i billede og tekst, med mål og priser.
Vi har valgt at vise billedet i et meget stort format, når du klikker på det, således at du kan få det bedst mulige indtryk af varen.
Hvordan køber jeg?
Vi synes, at det skal være så enkelt som muligt at handle i Carlshøj Curiosa. Derfor har vi ikke nogle besværlige bestillingssystemer eller formularer - for det er da meget enklere, hvis du bare sender os en mail om, hvad du er blevet nysgerrig på. Du er også velkommen til blot at høre lidt nærmere om varen.
Skriv til os, hvad du gerne vil købe. Hvis du ikke selv kan hente varen, er det nødvendigt, at du skriver hvad du hedder og hvor du bor, sådan at postbudet kan finde dig. Læs mere om hvordan du får varen i næste afsnit.
Du kan også skrive dit telefonnummer, hvis du hellere vil ringes op. Eller måske en anden mail-adresse, hvor du gerne vil have svaret sendt til.
Vi sender dig så en mail om, at varen nu er din. Varen mærkes i en uge som reserveret på hjemmesiden.
Hvis du f.eks. selv har foreslået, at varen skal sendes til dig og at du vil indsætte betalingen på vores konto, så får du en samlet pris (inklusiv eventuel porto/omkostninger) og et kontonummer med i mailen.
Er det en kørsel til dig, der er mest praktisk, så aftaler vi et tidspunkt for transport og modtagelse hos dig.
Vil du selv hente varen, så aftaler vi, hvornår du har tid til at komme forbi og du får en adresse og en kørselsvejledning i mailen.
Vi må tage forbehold for, at den ønskede vare kan være solgt, idet to ordrer kan være indkommet samtidigt. Varen er den i teksten beskrevne vare; andet, som der måtte være på billederne, er i privateje.
Alle varerne er brugte og slidte og vi kan derfor ikke garantere for eventuelle mangler ved den enkelte vare eller fejl i funktionaliteter, som er vare-specifikke. Vi gør dig derimod opmærksom på
eventuelle fejl og mangler, som vi har kendskab til.
Hvordan får jeg fat i varen?
I Carlshøj Curiosa vil vi gerne have, at din handel foregår så billigt som muligt.
Derfor foretrækker vi, at du selv henter dine varer og sparer udgifterne til post og kørsel. På den måde kan du også bedre få et indtryk af varen, inden du køber den.
De fleste af vores kunder afhenter selv. Hvis du ikke har en trailer eller andet transportmiddel, så allier dig med én der kan køre for dig, det er meget billigere – og mere hyggeligt.
Vi driver ikke en fysisk butik, men en netbutik. Derfor er det nødvendigt, at du aftaler med os, hvornår du kommer for at bese/købe varen. Varerne kan ses i vores showroom, Borgergade 1, Brejning, 7080 Børkop.
Hvis du gerne vil have en af de mindre ting sendt med post, så er det til Post Danmarks gældende priser, alt efter vægt. Straks vi har registreret din indbetaling (incl. betaling for forsendelse) vil varen blive sendt til dig. Det tager normalt max. to dage, før pengene er overført
til vores konto.
Hvis du gerne vil have et større møbel kørt til din bopæl, så arrangerer vi det gerne. Du kan betale både vare og kørsel forud pr. konto - eller betale begge dele ved modtagelse.
Det er efterhånden blevet alt for dyrt at sende varer med en fragtmand. Derfor kører vi nu selv varerne ud til kunderne. Prisen for kørsel skal kun dække vores udgifter.
Vi kører levering på Sjælland ca. en gang i måneden - alt efter kundegrundlag. Det koster fra kr. 300,- (pris til Københavns-området) at få en vare med på disse fællesture.
Hvad nu hvis jeg fortryder?
Hos Carlshøj Curiosa gælder naturligvis den danske købelov. Det vil sige, at du har 14 dages fortrydelsesret efter modtagelse af varer købt ved fjernsalg (købt på internettet og tilsendt dig med postvæsenet.)
Derimod er der ikke returret, fortrydelsesret eller bytteret på varer købt på vores lager eller varer, som du godtager ved køb, herunder ved modtagelse efter udbringning. En sådan handel er efter købeloven som udgangpunkt altid bindende. Dog vil vi på Carlshøj Curiosa i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om vi alligevel vil yde dig en sådan service.
Vi vil jo som udgangspunkt helt have, at du er tilfreds!
Fortryder du et fjernsalg, så sender du blot en mail om, at du har fortrudt og vil returnere varen, så aftaler vi det nærmere og du får dine penge tilbage, så snart varen er retur hos os. Du får også refunderet dine portoudgifter.
En generel betingelse for returnering er, at du ikke sender varen retur eller kommer med varen, før du har aftalt det med os.
Varen skal selvfølgelig være i samme stand, når vi får den retur, som da vi sendte den til dig.
Carlshøj Curiosa, Borgergade 1, Brejning, 7080 Børkop
(mellem Vejle og Fredericia)
OBS: Showroomet er kun åbent efter forudgående aftale
|